Sidst på året viser alpeviol eller cyklamen sine charmerende blomster og spreder farve i både hjem og haver. Dens sarte blomster, der sidder på tynde stængler, skaber en dejlig kontrast til de sølvgrønne blade. Men lad dig ikke narre af det skrøbelige udseende – alpeviol er faktisk en hårdfør, kuldebestandig plante! Læs mere om alpeviolens historie og dyrkning her, og få vores bedste tips til vellykket plantning, vanding og gødning af dine alpevioler.
Alpeviolens egenskaber
Alpeviol er en flerårig knoldplante, der tilhører primulafamilien. Den mest almindelige type er cyclamen persicum, hvoraf en lang række sorter er blevet udviklet. Oprindeligt kommer alpeviolen fra Mellemøsten (Syrien, Israel, Tyrkiet, Grækenland, Tunesien og øerne i Middelhavet), men kan nu også findes visse steder i Sydeuropa.
Der findes omkring tyve vilde arter af alpeviol, og gennem hybridisering er der skabt mange andre varianter i forskellige farver og størrelser. Alpeviolens blomster findes i nuancer fra hvid til rød, lilla og pink og med kronbladsvariationer som flammemønstre, frynser, marmorering og hvide kanter. Nogle dufter endda dejligt og har egenskaber, der vil glæde enhver blomsterentusiast!
Mens nogle alpeviolsorter blomstrer om foråret og vinteren, blomstrer andre om sommeren og efteråret.
Alpevioler der blomster om foråret og vinteren
- Cyclamen persicum har smukke lyserøde blomster og en højde på mellem 5 og 15 cm.
- Cyclamen coum har lyserøde blomster og en højde på mellem 10 og 15 cm.
Alpevioler der blomster om sommeren og efteråret
- Cyclamen hederifolium byder på lyserøde blomster med stedsegrønne blade om vinteren. Den vokser til en højde af 5-15 cm.
- Cyclamen cilicium er en af de duftende sorter. Dens blomster er lyserøde, og den kan blive mellem 5 og 15 cm høj.
Lad dig dog ikke narre af blomsternes skrøbelige udseende: Alpevioler er hårdføre planter, der tåler kulde. Afhængigt af arten kan alpeviol tåle frostgrader helt ned til minus 10 og minus 20. En anden fordel er, at alpeviolen tilpasser sig livet både indendørs og udendørs. I en urtepotte har denne blomstrende plante det behageligt indendørs, hvis den placeres i et lyst rum uden direkte sol. I haven er delvis skygge ideel.
Endelig skal du vide, at alpeviol er giftig! Dens knold indeholder cyclamin, der ligner kurare. Indtagelse fører til kvalme og opkastning eller endda til muskellammelse, så den skal opbevares utilgængeligt for børn og dyr.
Alpeviolens historie
Navnet cyklamen kommer fra det græske ord kuklos, der betyder “cirkel”, hvilket sandsynligvis refererer til plantens runde knold. I oldtiden var alpeviol værdsat for sine helsebringende egenskaber, hvor knolden blev brugt som udrensningsmiddel. Romerne værdsatte hovedsageligt den blomstrende plante for dens duft.
Den blev introduceret i Europa i løbet af 1500-tallet og dyrket i den engelske dronning Elizabeth I’s botaniske haver. Den blev først og fremmest betragtet som et samlerobjekt, men blev gradvist glemt i 1700-tallet. Senere fik den en opblomstring under romantikken i 1800-tallet.
Alpeviolens symbolik
Historisk set blev alpeviol anset for at være et afrodisiakum. I det 3. århundrede f.Kr skrev Theophrastus, at alpeviol blev brugt til at lave en eliksir, der kunne fremme kærlighed og sensualitet. Det siges også, at når den stilles i vindueskarmen i et ægteskabeligt soveværelse, bevarer den parrets lykke!
I blomstersprog repræsenterer alpeviol stærk, oprigtig og evig tilknytning. I Danmark kan den gives som et bevis på venskab eller kærlighed, mens den i Japan ses som kærlighedens hellige blomst!
Katolsk tradition ser alpeviol som et symbol på Jomfru Marias hjerte, og på grund af dens evne til at tåle kulde bruges den ofte til at pynte gravsteder om efteråret.
Alpeviolens pleje
Alpeviol har ry for at være svær at passe. Men når du først kender dens særheder, er planten ikke så krævende. Følg vores pasningstips, så sikrer du, at oddsene er på din side!
Hvor skal alpeviolen plantes?
Alpevioler trives i krukker, plantekasser eller direkte i jorden og er velegnede både til indendørs og udendørs miljøer. Plant den udenfor i halvskygge, i en stenhave eller under en lys markise. Du kan også finde et sted til den et skyggefuldt sted neden for en mur, hvor den bliver beskyttet mod direkte sollys.
Plantning af alpeviol
Alpeviol eller cyklamen plantes om sommeren. Start med at løsne jorden og blande den med kompost eller pottejord. Hvis jorden er leret eller ikke dræner godt, skal du tilføje sand. Grav derefter huller, hvor knoldene lægges med “øjnene” pegende opad. “Øjnene” ligner små buler på knoldens overflade og bør ikke dækkes med jord. Afslut med en let vanding.
Ideelle temperaturer for alpeviol
Alpeviol foretrækker lave temperaturer. Indenfor skal du opbevare den i et køligt rum, omkring 16 grader. Alpeviol har brug for god fugtighed: Ideelt set skal du stille potten på en underskål fyldt med fugtigt sand eller lerkugler. Alpeviol kan plantes udenfor, så snart frosten er overstået.
Om sommeren skal du vende jorden omkring din alpeviol i haven for at holde jorden fugtig og kølig.
Vanding af alpeviol
Vand dine alpevioler regelmæssigt – 2-3 gange om ugen – og sørg for, at jorden tørrer ud mellem vandingerne. Pas på med at vande for kraftigt. Overvanding er alpeviolens største fjende, da det kan få den til at rådne! For at undgå det skal du lade vandet løbe af potten, så der ikke står vand i underskålen eller urtepotteskjuleren.
Et andet tip: Vand altid jorden, og sørg for at undgå at gøre bladene og blomsterne våde, da det kan skabe såkaldte kryptogamiske sygdomme forårsaget af svampe.
I hele vækst- og blomstringsperioden tilsættes en gødning til blomstrende planter til vandet en gang om ugen. Plantens vækstperiode begynder, når den danner nye blade.
Få alpeviolen til at blomstre igen
Når blomsterne visner, skal du fjerne hele stilken ved at vride og trække forsigtigt. Det vil stimulere nye knopper.
Efter blomstring skal du fortsætte med at vande, indtil bladene bliver gule. Din alpeviol vil nu gå ind i en hvilefase, hvor du gradvist bør reducere vandingen.
Når de nye blade viser sig, skal du klippe de gamle af ved hjælp af en rosensaks. Så er det også tid til at omplante knolden til frisk, let og veldrænet jord.
Som afskårne blomster
Du kan lave dig selv en smuk buket alpevioler! Du kan selvfølgelig også finde dem hos din blomsterhandler. Sæt blomsterne i en vase fyldt med rent vand (uden konserveringsmiddel) og trim stilkene regelmæssigt med ca. 2 cm. Det vil få din buket til at holde længere.
Alpeviolens sygdomme og skadedyr
Sygdomme og parasitter angriber især alpevioler, når det er varmt og fugtigt om sommeren (eller allerede om foråret, hvis de står i et drivhus).
Alpeviolens sygdomme
Meldug er en svamp, som gartnere kender godt. Hvide eller grålige pletter udvikler sig på alle dele af planten (blade, stængler, blomster og frugter). Med en svovlbaseret behandling kan den måske reddes.
Fusarium visnesyge er en anden sygdom forårsaget af svampe. Den får plantens blade til at gulne og knolden til at blive blød. Der er ingen virkelig effektiv behandling. Det bedste middel er forebyggelse ved at undgå temperaturer over 25 grader.
Alpeviolens skadedyr
Bladlus kan sommetider invadere planten indendørs. Ved at skylle bladene med en vandstråle kan du fjerne en god del af bladlusene. Hvis de kommer tilbage, skal du bruge en pyrethrum-baseret spray, da det er et naturligt insektmiddel.
Nu har du alle de dyrkningstips, du har brug for, så du kan nyde masser af blomster, der kan pynte i din have og plantekasser! Del dine egne tips til vellykket alpeviol-dyrkning i kommentarerne nedenfor.
