Også kendt som den uforlignelige skønhed
Pæonens navn kommer fra det græske ord paeonia (oversat “helbredende plante”) og dens oprindelige popularitet skyldes netop dens helbredende egenskaber. Dens uforlignelige skønhed kan sammenlignes med rosen, og så er den særlig populær til mors dag! Kineserne priste denne legendariske blomst, og pæonen har mange spændende fortællinger knyttet til sig.
Karakteristika
Pæonen kommer oprindeligt fra Fjernøsten, og der findes næsten 40 arter. Der skelnes ofte mellem urteagtige pæoner (kaldt stauder) og træpæoner – og så findes der faktisk et par havbuske. Stauderne mister bladene om vinteren, men dukker op igen om foråret, mens buske bevarer deres træagtige stamme, der kan nå op til 2 meter i højden. Den mest almindelige art er den kinesiske pæon – også kaldt silkepæon på dansk.
Indtil 1950’erne blev pæonen klassificeret af botanikere som værende en del af familien ranunculaceae. Men på grund af dens mange særegenheder blev en ny botanisk familie kaldt paeoniacea skabt. Der er stadig ikke enighed omkring klassificeringen af træpæoner.
Pæonblomsten findes i mange forskellige former, uanset om du kan bedst kan lide den enkel eller fyldig, og masser af fantastiske farver – så det næsten kun er fantasien, der sætter grænser.
En lille historie
Ældre tekster viser os, at de gamle grækerne allerede var klar over de mange specielle egenskaber, pæonen havde. Omkring 400 f.Kr. brugte den berømte græske læge Hippokrates planten til at behandle epilepsi, mindske menstruationssmerter og fjerne moderkagen efter fødsel.
Vi ved desuden, at man i Kina for ca. 2000 år siden begyndte at dyrke pæoner, som en lægeplante til behandling af forskellige lidelser bl.a. dårlige leverfunktion og diverse blodsygdomme. Men der skulle gå hele 500 år med ankomsten af Song-dynastiet (960-1279), før pæonen virkelig blev værdsat for sine æstetiske kvaliteter og utrolige duft.
Derefter var de altid med til at pryde kejserlige paladser,inspirere kunstnere og populære i malerier, porcelæn, keramik… En beundring, der næsten ikke ville se nogen ende, og pæonen blev i sidste ende betragtet af de fleste kineserne som blomsternes dronning. Den dag i dag, er blomsten elsket lige så højt for, hvor smuk den er, som for dens medicinske egenskaber. Den dyrkes stadig i vid udstrækning til fremstilling af medicin, der laves af røddernes bark.
Myter og legender
Der er en lang og kompliceret historie mellem pæonen og guderne.
I antikken
I Iliaden skrevet af Homer er han den første til at give blomsten dens utrolige egenskaber i historien om Peon. Den berømte græske læge Hippokrates skal efter sigende have helbredt Hades med pæonroden, da han var dødeligt såret af Hercules. I en anden græsk legende siges det, at nymfen Péone var så ombejlet af de andre guder, at en gudinde blev så gal af jalousi, at hun ville forvandle hende til en blomst med tusinde kronblade: pæonen.
Theofrastos anså pæonen for at være en magisk plante, som var forbundet med hele kosmos. Han havde meget specifikke regler, hvad der angik måden, man plukkede den på. Han mente, at man kunne påføre til enorm smerte og lidelse, hvis man gjorde det forkert: “Denne plante skal rykkes op med roden om natten; Trækker du den op i løbet af dagen, og du ses af en spætte, der plukker frugten, risikerer du at miste øjnene, og får du ikke hele roden med, så risikerer du rektalprolaps”.
I Kina
I Kina siges det, at Wu Zetian – den eneste kejserinde i Kinas historie – gik i sine haver en vinteraften i år 691. Her blev hun overrasket over ikke at kunne se blomster, og hun beordrede dem derfor til at blomstre om natten.
Alle blomsterne fulgte hendes ord undtagen pæonen, som nægtede at blomstre uden for sæsonen. Kejserinden følte sig ydmyget og forviste derfor alle pæoner fra sin by Xi’an og sendte dem tilbage til Luoyang, der senere blev kendt som blomstens hovedstad.
I Frankrig
Pæonen finder også sin plads ind i Frankrigs historie: I middelalderen sagde legenden, at armbånd lavet af pæonfrø kunne beskytte dig mod onde ånder, sygdomme og storme.
En blomst med mange betydninger
Rig på symboler
For kineserne er pæonen rig på symboler: Den er forbundet med feminin skønhed og kærlighed, men den er også tegn på overflod og social succes.
Til gengæld minder myten om nymfen Paeonia os om, at pæonen også kan være et symbol på skam: Paeonia havde nemlig brudt normerne for blufærdighed og blev derfor forvandlet til en blomst.
Her i den vestlige verden ses pæonen som et synonym på oprigtighed og frygtsomhed, og det siges også, at den giver beskyttelse. Hvis du kombinerer den med andre blomster i en buket, kan det være med til at forstærke den betydning.
Anekdoter
På nogle sprog finder man udtrykket ”at rødme som en pæon”. Det kan måske symbolisere den samme følelse af skam, som nymfen Paeonia følte, da hun blev forvandlet til denne blomst, men udtrykkets oprindelse er usikkert.
Pæonen var en kæmpe inspirationskilde for maleren Edouard Manet (1832-1883). Man kan bl.a. se dem i værkerne ”Vase de pivoines” og ”Branche de pivoines blanches et sécateur”. Formen på blomsten og dens smukke kronblade var med til at fremkalde denne kompleksitet af lidenskabelige følelser. I sit digt “Pétales de pivoine” sammenligner Apollinaire blomsten med feminin skønhed.
Er du vild med pæonens fortryllende duft? Guerlain gjorde brug af netop denne i duften Aqua Allegoria, hvor blomstens essenser blev forstærket af bergamot og lyserød grapefrugt. Thierry Mugler har også en variation i sin mytiske parfume, Pivoine Angel, som kombinerer styrken af patchouli med sødmen fra pæon.
Et par tips til pleje
Du finder stauderne som løg og buskene i beholdere. Stauderne har den fordel, at de er utroligt modstandsdygtige og har en imponerende levetid. Men det betyder ikke, at du ikke skal give dine pæoner pleje.
Træpæonen give dig smukke buske, som pynter flot i haven, men de vokser også langsommere. Hvornår blomstrer pæoner? Pæonen er en hårdfør haveplante, som du kan plante et sted imellem september og maj. Det bedste tidspunkt er om efteråret, hvor den virkelig har god tid til at danne rødder. Vælg helst jord, som er veldrænet, solrig eller i let skygge. Og husk nu at have tålmodighed! Det tager normalt to år, før denne flotte art virkelig begynder at blomstre.
Som pleje skal du huske at tilføje kompostgødning hvert efterår, så du altid har rig jord. Vand det rigeligt fra tid til anden – især under tørre perioder.
Pleje af stauderne er ikke særlig restriktiv: Når blomsterne er falmet, skal du overveje at fjerne dem, mens du bevarer så mange af bladene som muligt. I løbet af de første somre, især hvis de er varme, skal du huske at vande dem ekstra. Hvis du vil plukke dens blomster til en buket, skal du lade bladene sidde: Det er nemlig her, at planten genopbygger sine reserver til næste år. Hvis du har spørgsmål, er det altid en god idé at række ud til din lokale blomsterhandler eller planteskole.
